top of page

Identificer
Narcissisme

TAG ALT KONTROL TILBAGE

FANTASTISK - DEVALUERET - SMIDT VÆK

Der er altid 3 faser, man oplever når man er i et forhold med en narcissist, og det er forvirrende og hjerteskærende.

FANTASTISK (HONEYMOON FASE)

1. FASE

I starten af forholdet, oplever du, hvordan du bliver sat op på en piedestal, du er enten drømmekvinden/drømmemanden og narcissisten har aldrig mødt et menneske som dig. Ordet soulmate er som oftest i spil, og du er verdens bedste menneske og sendt fra himlen. Du bliver overøst med kærlighed, gaver og søde ord, og du bliver mere og mere rundtosset, tænk at et menneske kan få dig til at føle sådan? Alt hvad du siger og gør bliver rost til skyerne, og du er i himlen, du har endelig mødt din drømmemand/kvinde. I bruger tid sammen hele tiden, og du kan slet ikke få nok , du har endelig mødt, et menneske som får dig til at føle dig, som et helt, komplet, og  elsket menneske. Narcissisten fortæller dig om episoder i tidligere forhold, hvor du bare er så meget anderledes, og ubevidst bliver du nu programmeret til at fastholde den rolle, og du vil for alt i verden vise at du kan leve op til det.

DEVALUERET (DEVALUATION)

2. FASE

Nu begynder du at opleve kritik, den dejlige og fantastiske drømmemand/kvinde, begynder at vise sider af sig selv, som du ikke har oplevet før. Til at begynde med slår du det væk, for det vigtigste for dig, er at få det drømmebillede tilbage som du blev lovet i første omgang.

 

Du stoler på dine sanser du ved hvad du har set, og giver dig selv skylden for, at det er dig der har set, følt og oplevet forkert. Du fastholder dig i den rolle du er blevet programmeret til, og begynder langsomt at overskride dine egne grænser for at få den mand/kvinde tilbage som du indgik et forhold med.

 

Den mand/kvinde som du forelskede dig i skifter mellem to roller, enten opfører han/hun sig som et forkælet barn, eller også er han/hun pludselig blevet til den strenge far/mor.

Du føler dig forvirret og fortabt, og forsøger hele tiden at få det tilbage som du ved der findes og som du i første omgang blev lovet. Den grumme sandhed er at det de udgav sig for at være var rent skuespil, du blev forelsket i en fantasi.

SMIDT VÆK (DISCARD)

3. FASE

Du oplever nu, at du mere eller mindre er blevet en skygge af dig selv, dine meninger og identitet er pakket langt væk, og du er mere eller mindre smeltet sammen med narcissisten og blevet en forlænget arm.

 

Du oplever at du bliver mødt med passiv/aggressiv adfærd, du skal afværge konflikter, du befinder dig i drama og evigt tilbagevendende skænderier.

Du kan opleve at narcissisten, pludselig er væk i flere dage og pludselig kommer hjem som om intet var hændt. Du bliver mødt med en mur af tavshed og dårlig energi, og påtager dig straks rollen for at narcissisten bliver i godt humør.

Du er begyndt af få problemer med din hukommelse, og angst og stress har også meldt sig på banen. Det glade menneske du engang var er fuldstændig visket ud og forsvundet. Du er fyldt med tvivl, og har svært ved at tage beslutninger, din eneste følgesvend i hverdagen, er den velkendte følelse af frygt og håbløshed.

Hvis du vil lære mere om narcissisme kan du læse min omfattende blog omkring emnet her 

frustrated-confused-young-woman-manager-2021-09-03-14-07-37-utc.jpg
bottom of page